Te, sundhed og meditation

 

Te, sundhed og meditation har i århundrede været temaer der har været tæt forbundet. Lige siden teens opdagelse i det gamle Kina blev det betragtet som naturmedicin og sidenhen en essentiel drikkelse hos de Buddhistiske munke, når de skulle meditere. 

I vores moderne tider er de tre temaer stadig nært forbundet og her giver vi vores anbefaling på hvordan vi bruger vores teer til at give en mere afslappet og mindful dagligdag. 

Den friske morgenstart

Start dagen med en kop matcha te efterfulgt af lette yoga øvelser, meditation eller blot en gåtur. Har du aldrig prøvet at meditere før, kan du nemt komme i gang allerede nu. 

Du skal blot finde et roligt sted, sidde afslappet og trække dybe og fokuserede vejrtrækninger. Ved at sætte fokus på dine vejrtrækningerne øver du dig i at rense hovedet og reducere alle dine tanker til en helt enkelt ting. Nemlig at trække vejret dybt og igennem hele kroppen. 

Vi anbefaler at starte dagen med en kop matcha, da det består af grønne te-blade af ekstra højt kvalitet der er knust til fint pulver. Med en kop matcha te får du derfor et boost af teens gode næringsstoffer og en behagelig opkvikkende virkning af teens unikke koffein og theanin forhold. 

Eftermiddags pausen

Sørg for at du kan tage en halv time ud af din travle arbejdsdag til at nyde en god kop økologisk grøn eller oolong te med mild smag, så du får nydt teens fine nuancer. Vores anbefaling er en ren grøn te enten fra Japan eller Kina. Ønsker man en smule smagsnuance i teen, kan vi anbefale Kejserens te der har en behagelig note af jasminblomster. 

Vidste du at de buddhistiske munke omkring år 700 i Kina var de førende eksperter i kultivering af te plantager? Te var en væsentlig del af deres kost, da den opkvikkende virkning gjorde det muligt for dem at meditere i flere timer ad gangen. Det er derfor meget almindelig at finde Buddhistiske templer i områder, hvor der er eller tidligere har været te plantager.  

Afslutningen på en lang dag 

Efter en lang dag er det ekstra vigtigt at komme ned i gear og tømme hovedet for de mange indtryk. Endnu en gang handler det om at finde sted, hvor du kan sidde roligt i blot 15 minutter. Brug tiden til at øve dit åndedræt og din fokuseret vejrtrækning.

Når tiden nærmer sig sengetid, anbefaler vi en te med meget lidt eller intet koffeinindhold. Vores favorit er en økologisk urte te, Yoga te, som har en spændende kombination af mange forskellige urter der giver en sød og frisk smag. Teen består bl.a. af lakrids, mynte og citrongræs. Alle ingredienserne giver tilsammen en afslappende og afstressende urtete.


Del dette indlæg



← Ældre indlæg Nyere indlæg →